|
|
Digtsamling
Birgitte Fich

Sjælemøde
Din sjæl har jeg kendt
i uendelig tid.
I mange, nære relationer
har vi brugt hinanden.
Højt over vores hoveder
flyver to svaner.
I mørket spejler
lysene sig i søen.
Træerne står
som raderinger mod den
mørke vinterhimmel.
Jeg tror, jeg ved,
hvad det er vi skal løse –
vil det mon ske?
|
Følelser
Følelser er for mig
som at navigere
uden kendte mål.
Uden en
beskyttende kappe
åbner mit solar plexus
sig som en blomst,
hvor bierne sværmer.
Følelserne styrer –
jeg styrer?
DNA-molekyler
som antenner
kodet med bølger.
Celler med intelligens.
Bevidsthed –
projiceret tanke.
|
At svæve
Som en katalysator
udstråler du
lys og kærlighed.
Du løfter mig op i
en vidunderlig let energi,
hvor vi svæver og svæver.
Vi rækker hænderne ud
efter stjernerne
og mærker ingen grænser.
Tiden toner bort
som en illusion.
Alle spektrets farver
stråler os i møde
fra et prisme, der roterer
i en sølvstreng.
Bløde strøg på
hvide lærreder.
Transformationer.
Vi står midt i evigheden.
|
Se flere digte her: 

|
|
Alle rettigheder forbeholdes Birgitte Fich, udviklet af ComSupport Gruppen © 2005-2007 - Admin
|