Baggrundsinformation om kunstmaleren Peter Fich Christiansen

Jeg kom til Verden i København i 1941, som den første af tre, hos almindelige forældre. Da jeg var 5 år, flyttede vi til et sted lidt nord for København. I 9 år gik jeg i skole og sluttede med mellemskole-eksamen, som det hed.

Da jeg ville skabe med mine hænder, kom jeg i lære som møbelsnedker, og efter at have bestået svendeprøve med medalje, aftjente jeg min værnepligt ved Sjællandske Ingeniørregiment. Men som l6-årig var jeg blevet medlem af Lyngby Roklub, og begyndte 18 år gammel, at ro kaproning; først i firer, så i toer i mange år, med forskellige makkere, hvor vi kom til tops og vandt mange danske og internationale mesterskaber. Vi blev henh. nr. 5, 3 og 6 ved olympiaderne 64, 68 og 72, sidste gang i firer, og derefter roede jeg andre bådtyper også, men uden at være på topplan.

Fra 1964 havde det esoteriske, det ”skjulte” fanget min opmærksomhed, og efterhånden fik jeg indsigt og erfaring på flere felter. I skolen havde jeg været god til tegning, og nu begyndte jeg også at træne i at tegne og male symboler og begreber, og det indre liv i naturen. Stadig havde jeg et almindeligt arbejde ved siden af, og som kunstmaler er jeg selvlært, men med et praktisk fags håndelag.

Fra 1975 begyndte jeg at holde foredrag med lysbilleder, i nogle foreninger. Efterhånden ville man have mig med i ceremonielt arbejdende grupper, og det var en glædelig succes at arbejde med energier og Verdenshealing, men der opstår let splid og andet ubehageligt mellem grupper. Jeg må gå meget let hen over meget, da det ellers bliver for utroligt.

Men det gik sådan, at jeg kom med i en mindre gruppe, der i 1982-83 immigrerede til Australien. Jeg var ugift og var en af de få, der fik immigrationstilladelsen. Vi skulle være en slags pionerer, men der var mange forhindringer, det var svært at gøre som planlagt. Men jeg begyndte nu at være kunstmaler på fuld tid, i nærheden af Melbourne, og jeg fik en del nye venner og kunder. Jeg led ingen materiel nød, selv om de fleste projekter ikke kunne gennemføres. Efterhånden var der vist mere brug for mig i Danmark, hvor al min familie var. Jeg havde dog været på besøg 6-7 gange i de ca. 13 år, jeg var udenlands.

Ja, vi må jo til at være verdensborgere i stedet for at være nationalister.

Noget, der nok fremskyndede min beslutning, var at Birgitte, som jeg havde vekslet breve med, og mødt i Danmark ved et par besøg, rejste til Melbourne på et 6 ugers besøg. Vi havde, og har en del fælles interesser og kunne hygge os sammen på længere sigt, så nu skulle vi finde ud af, om vi skulle leve det ene eller det andet sted. Vi fandt, at det ville blive en hård kamp for tilværelsen i Australien, og i slutningen af 95 flyttede jeg i god orden tilbage til Danmark. Birgitte og jeg er blevet gift og bor nær ved mit tidligere hjem.

Vi er begge aktive i esoterisk kunst og kan støtte hinanden heri og i andet virke. Vi følger med i det verdensomspændende slag mellem materialismens fundamentalisme og religionens ditto, og mellem Fiskens og Vandbærerens energier. Hvor megen lidelse skal der til, før ”Helvede er de andre” bliver til ”Paradis på Jorden er menneskers hjerter”?”

Nærum den 13.juli 2007